





FC Midtjylland inviterede mandag til drive-in-fodbold, hvor 2000 biler var kørt i stilling til en fest uden for MCH Arena til kampen mod AC Horsens.
Konceptet bliver dog ikke gentaget nu og her, fastslår direktør for marketing og support i FC Midtjylland, Preben Rokkjær, over for Herning Folkeblad.
- Ikke lige nu og her. Og af flere årsager. For det første er det en kæmpe opgave, som vi næste gang gerne vil være flere hænder til at løfte, siger Rokkjær til aoh.dk.
- For det andet tænker vi, at det ikke er noget, folk vil gøre til alle hjemmekampe. Det er noget, folk vil opleve en gang hvert halve eller hele år eller måske til en guldkamp.
Takket være FC Midtjyllands sponsorer blev udgifterne til arrangementet holdt nede på omkring en kvart million kroner.
Se billeder fra drive-in-arrangementet her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



























