FC Midtjylland møder torsdag irske Bohemians FC i det første opgør af tredje kvalifikationsrunde til Conference League.
Allerede mandag bliver der trukket lod til playoff-runden, hvor Ulvene er med og er havnet i gruppe to.
Hvis FC Midtjylland sikrer sig en samlet sejr over Bohemians, kan der vente vidt forskellig modstand i næste runde.
Midtjyderne kan blandt andet trække vinderen af opgøret mellem CFR Cluj og Tromsø.
Derudover kan taberen af Europa League-kvalifikationsopgøret mellem Ferencváros og Górnik Zabrze vente.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den anden ende af skalaen kan FC Midtjylland trække vinderen af duellen mellem FK Auda og FC Dinamo City, som på papiret er den mest overkommelige modstander.
Mulige modstandere:
Vinderen af en af følgende opgør:
RNK Rijeka (Kroatien) – Ilves Tampere (Finland)
CFR 1907 Cluj (Rumænien) – Tromsø IL (Norge)
Hibernian FC (Skotland) – KF Shkendija FC (Nordmakedonien)
FK Auda (Letland) – FC Dinamo City (Albanien)
Eller taberen af Europa League-kvalifikationsopgøret:
Ferencváros (Ungarn) – Górnik Zabrze (Polen)
Der bliver trukket lod mandag klokken 14.00.

FC Midtjylland
ECL-kval



































