2026-08-03 13:53:45

Lindstrøm-kollaps: Skulle præsenteres mandag

Jesper Lindstrøm var i Gelsenkirchen, da alt skulle til at falde på plads, men så faldt det hele tiden jorden, fordi Napoli ville have Schalke til at forpligte sig til et køb. Schalke har trukket sig og droppet danskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

S04

0 - 3

ATA

Mandag har Schalke 04 haft fotodag.

Holdbilleder og fotos af de enkelte spillere skulle gøres klar for fans og efterfølgende autografskrivning hjemme i og omkring Veltins Arena i Gelsenkirchen.

Oprykningen til Bundesligaen skulle også markeres på andre områder. Og så havde Schalke-ledelsen et es i ærmet, fordi man også ville præsentere en ny spiller mandag.

Alt var reelt gjort klar til, at Jesper Lindstrøm kunne præsenteres på en etårig lejeaftale med købsoption.

Danskeren befandt sig ovenikøbet på hotel i Gelsenkirchen hen over weekenden og var klar til underskrift og præsentation.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Lindstrøm-kollaps: Skulle præsenteres mandag
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Lindstrøm skulle således præsenteres sammen med 40-årige Edin Dzeko, der har forlænget sin aftale for den kommende sæson. 

Men aftalen faldt mildest talt på målstregen, fordi Napoli tilsyneladende er løbet fra mundtlige aftaler.

Et af de afgørende og vitale punkter i den mulige aftale handler om, at Schalke 04 ønskede en købsoption på Jesper Lindstrøm, hvis han spillede et vis antal kampe for klubben i Bundesligaen.

Napoli har krævet en købsforpligtelse i aftalen, men det er altså afvist af tyskerne.

258558
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Derfor er handlen lige nu sat på standby og bliver altså ikke realiseret her og nu.

Foreløbig må Jesper Lindstrøm rejse hjem til Napoli med uforrettet sag og vente på en anden mulighed dukker op.

Som Bold forstår det har Schalke på nuværende tidspunkt trukket sig helt fra handlen.

Tyskerne kommer ikke til at leje danskeren på de præmisser, som Napoli nu har krævet.

Jesper Lindstrøm var i sidste sæson udlejet til Wolfsburg.

Han har kontrakt med Napoli til sommeren 2028. Det er svært at se han har en fremtid i den italienske storklub.

Podcast Cover

Steinlein stiller Tullberg-garanti

Hattrick | Afsnit 7

Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op. 

Læs mere
-15:53

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

S04

0 - 3

ATA

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce