FC Midtjylland sikrede sig i sidste uge et fantastisk udgangspunkt, da man slog Ferencvaros med 2-0 i det første af to opgør i Champions League-kvalifikationen.
Tirsdag aften venter returkampen i den ungarske hovedstad, og her er man klar til at give alt for at gå videre.
Det fortæller Franculino til 3F Superliga-klubbens hjemmeside.
- Vi tror på, at det bliver en virkelig god kamp. Vi føler os forberedt og vil gøre alt for at gå videre. Det er noget tid siden, jeg har spillet i den her slags varme, men efter træningen i dag er det okay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den første kamp mod Ferencvaros var god. Jeg kom ind op til 2. halvleg og gjorde mit bedste, men vi kan ikke bruge kampen i Herning til så meget i morgen. Nu handler det om den næste.
- I morgen bliver virkelig vigtig. Det handler om at komme et skridt tættere på vores mål, og det bliver en vigtig kamp for os, lyder det fra den 20-årige spydspids.
Der er kampstart tirsdag klokken 20:00, og opgøret kan følges tæt på Bold.


FC Midtjylland
Ferencvaros
CL-kval


































