3F Superliga -FCM kan tjene kassen på La Liga-bomber
Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix
2023-11-21 08:15:00
Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

FCM kan tjene kassen på La Liga-bomber

FC Midtjylland kan tjene kassen på Artem Dovbyk, da man ifølge bold.dk's oplysninger får en stor bid af kagen, hvis Girona sælger ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SIF

1 - 4

FCM

FC Midtjylland ser ud til at have gjort sig en rigtig, rigtig god handel i 2020. 

Selvom han ved flere lejligheder viste gode takter, så blev ukrainske Artem Dovbyk aldrig den store succes i FC Midtjylland. 

Derfor blev angriberen også solgt til ukrainske Dnipro i 2020, og han blev i sommer solgt videre til Girona. 

Her har Dovbyk i den grad fundet spilleglæden igen, for han er fast mand på det spanske sensationshold, hvor han har scoret syv kasser og lavet fem assister i denne sæson. 

Det har ifølge det spanske medie Relevo skabt interesse fra adskillige større europæiske klubber, der dog skal lægge en stor slat, hvis Girona skal sige farvel til ham. 

Sker det, så kan FCM se frem til, at en masse millioner tikker ind på kontoen. 

bold.dk kan nemlig fortælle, at FCM har beholdt en videresalgsklausul i Dovbyk-aftalen, selvom han blev solgt videre til Girona. 

FCM vil tjene 30 procent af et potentielt salg af Artem Dovbyk, hvilket vil sende mange millioner til Heden. 

Girona købte angiveligt Dovbyk for omkring otte millioner euro i sommer, og det er svært at forestille sig, at hans prisskilt er blevet mindre efter de flotte præstationer. 

Girona topper lige nu La Liga, efter Dovbyk og co. har vundet 11 ud af sæsonens 13 kampe. 

I FCM nåede Artem Dovbyk at spille 22 kampe, hvori han scorede et enkelt mål. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SIF

1 - 4

FCM

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce