2025-05-12 13:59:00

FCM-lejr er imponeret af Lee: Uheldigt for Diao

Lee Han-beom har ventet længe, men han har nu grebet chancen i FCM, hvor Thomas Thomasberg og Mads Bech er imponeret af sydkoreaneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

38'
01
Oliver Sørensen
Mål
83'
11
Thomas Delaney
Mål

Lee Han-beom kom til FC Midtjylland i 2023, men sydkoreaneren har ventet i kulissen.

Den 22-årige midtstopper har mest været brugt som indskifter, men det er for alvor blevet lavet om i de seneste uger.

Lee Han-beom har simpelthen stemplet ind i FCM's bagkæde med manér, efter at han afløste en karantæneramt Ousmane Diao.

Han er startet inde i de seneste tre kampe, hvor han søndag også leverede en stor kamp i Parken mod FC København.

Sydkoreaneren får da også stor ros efter kampen fra Thomas Thomasberg.

- Han havde jo vundet alle kampe inden i dag, men nu er han jo ikke fejlfri længere. Så det er vi jo lidt trætte af. Men han er stadig ubesejret, siger cheftræneren kækt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM-lejr er imponeret af Lee: Uheldigt for Diao
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, at han spillede godt. Jeg synes også, at han var god i duellerne og positioneringen. Han var fin med bolden, så det var en rigtig god indsats.

Uheldigt for Diao
Mens at det kører på skinner for Lee Han-beom, ser det knap så heldigt ud for Ousmane Diao.

Siden det røde kort mod FC Nordsjælland for tre runder siden har Diao faktisk slet ikke været i aktion.

Han må nøjes med en bænkplads, og det siger lidt om den kvalitet, som FC Midtjylland har i bagkæden.

- Diao har også gjort det godt, men han endte så i karantæne. For ham var det uheldigt, at vi så i den næste kamp valgte at skille FC Nordsjælland ad.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Men sådan er det, når man er i sådan en konkurrencesituation, som vi gerne vil have hver eneste gang.

- Diao skal nok vende tilbage. Men lige nu er det de to andre, der har pladsen. Lee har gjort det godt.

- Han sad også rigtig længe og ventede på at få den her chance for at bevise, hvor dygtig han er, siger Thomas Thomasberg.

Stærkt af ham
Mads Bech har siddet på forreste række og set, hvordan Lee Han-beom har grebet chancen.

Det gjorde han også mod FC København, og det er FCM-anføreren imponeret over.

- Jeg synes, at han gør det godt. Jeg roste ham også efter kampen. Jeg synes, at vi forsvarer boksen godt, og han kom i vejen for mange ting.

- Han har ikke spillet forfærdelig mange kampe, men det er stærkt, at han så gik ind i så vigtig en kamp i Parken og leverede det, som han gjorde.

- Han har et rigtig fint bundniveau. Han er meget disciplineret. Han gør, hvad der bliver sagt. Han holder sig til vores gameplan. Det er jo bare stærkt.

Men præstationen mod FCK gjorde især indtryk på Bech.

- Det er fedt at se, at han kan håndtere det pres, der er, når man spiller en vigtig kamp i Parken.

Lee Han-beom har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2027.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

38'
01
Oliver Sørensen
Mål
83'
11
Thomas Delaney
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce