Der er nyt ansigt i FC Midtjyllands trænerstab.
Klubben har netop ansat Arne Sandstø, der kommer fra en stilling som cheftræner i den norske klub FK Jerv.
Sandstø tiltræder i FC Midtjylland som first team coach, hvor han skal assistere Thomas Thomasberg.
FCM-sportschef Svend Graversen er glad for ansættelsen.
- Vi er meget tilfredse med tilføjelsen af Arne. Siden ansættelsen af Thomasberg har vi løbende drøftet vores setup og de har behov, vi har.
- Vi har ledt efter en rutineret person med cheftrænererfaring, der kan under understøtte Thomasberg og resten af staben i hverdagen.
- Arne bliver en central figur i forhold til træningsplanlægning og eksekvering, og samtidig skal han fokusere på den enkelte spillers udvikling, fortæller Svend Graversen til klubbens hjemmeside.
FC Midtjylland er samarbejdsklub med FK Jerv, hvor Arne Sandstø er blevet hentet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Jerv
3F Superliga


























