FC Midtjylland skal gøre arbejdet færdigt mod KuPS.
En billet til Europa League-ligaspillet er på spil, når midtjyderne spiller returopgøret med en 4-0-sejr i bagagen, og derfor har Thomas Thomasbergs tropper et noget nært perfekt udgangspunkt, inden det går løs torsdag aften i den finske by Kuopio.
Holdets nye stjerne Philip Billing er rejst med til Finland, og han tog også del i onsdagens træning på kunstgræsset på VÄRE Areena, men midtbanespilleren kommer ikke i kamp, fordi han ikke er spilleberettiget til opgøret.
Derudover må Thomasberg se bort fra Cho Gue-sung, der først for nylig er vendt tilbage fra en alvorlig skade og et snørklet genoptræningsforløb.
- Vi har valgt at lade Cho blive hjemme. Han er ikke skadet, men vi mener, det er den rigtige beslutning der, hvor han er nu, siger cheftræneren til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Mikel Gogorza misser kampen. Den unge offensivspiller er ude de næste seks uger med en muskelskade. Han blev båret fra banen i søndagens kamp mod Silkeborg.
Til gengæld er forsvarsspiller Ousmane Diao atter til rådighed efter en periode på krykker. Senegaleseren har egentlig trænet med i et stykke tid og skal stille og roligt køres ind igen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Midtjylland
KuPS
Europa League


























