Petter Andersson har ikke været i kamp for FC Midtjylland siden midten af september. En knæskade har generet den stærke midtbanespiller, der for nylig var gennem en operation.
Operationen gik fint, og Andersson ser lyst på fremtiden. Det fortæller hans agent til FotbollDirekt.
- Operationen gik godt og Petter er positiv. Han er tilbage i Danmark efter operationen, som blev foretaget i Schweiz. Der venter nu nogle ugers ro inden han kan tage næste skridt, siger Anderssons agent, Björn Runström, til FotbollDirekt.
Ifølge Runström er det for tidligt endnu at sætte en tidshorisont på den svenske midtbanespillers genoptræning.


FC Midtjylland
3F Superliga






























