FC Midtjylland får torsdag besøg af kroatiske Rijeka i den første af to playoff-opgør om en plads i Conference League.
Nu er Mike Tullbergs startopstilling til opgøret offentliggjort, og i forhold til weekendens kamp mod Lyngby har cheftræneren lavet to ændringer.
Martin Erlic og Beni Djé ryger ud på bænken, og det giver plads til Denil Castillo og Cho Gue-sung.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det betyder sandsynligvis, at Dario Osorio ryger ned på en wingback, mens Rasmus Nissen Kristensen skal spille i tremands-bagkæden.
Der er kampstart klokken 19 på MCH Arena.
FC Midtjyllands opstilling:
Elias Olafsson - Rasmus Nissen Kristensen, Magnus Jensen, Mads Bech - Dario Osorio, Philip Billing, Pedro Bravo, Denil Castillo, Valdemar Byskov - Franculino Djú, Cho Gue-sung.

FC Midtjylland
Rijeka
ECL-kval

























