2025-11-28 10:55:00

FCM slap håndbremsen: For meget respekt

FC Midtjylland kom svært fra start mod Roma, men både Victor Bak og Mads Bech er glade for måden, som ulvene kæmpede sig tilbage i opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Rom
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

ROM

2 - 1

FCM

7'
10
Neil El Aynaoui
Mål
83'
20
Stephan El Shaarawy
Mål
86'
21
Paulinho
Mål

FC Midtjylland virkede til at sidde i saksen indledningsvis på Stadio Olimpico, hvor over 60.000 tilskuere så Roma komme flyvende ud.

Det kastede også et tidligt føringsmål af sig til romerne, men så fandt FCM stille og roligt fodfæste og bød især i anden halvleg Serie A’s tophold op til dans.

- Vi stolede måske lidt mere på den gameplan, vi havde lagt. Vi turde gå højt, hvilket vi ikke rigtig turde i starten. Roma er et godt hold, men alt i alt var det rigtig godt i anden halvleg.

- Måske havde vi lidt for meget respekt for dem. Vi har respekt for alle hold, men det skal være den rette mængde. Det er jo et kæmpe stadion med fede fans, så der var måske lidt for meget respekt, siger Victor Bak til Bold.

Anfører Mads Bech er enig.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -FCM slap håndbremsen: For meget respekt
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi slap holdbremsen lidt i anden halvleg. Vi vidste godt, at vi skulle ud over stepperne. Det er det, vi gerne vil, og det var det, de især lykkedes med i første halvleg. De trykkede os, som vi gerne vil trykke vores modstandere, og det lykkedes lidt bedre for os i anden halvleg.

Var I benovede over kulissen og modstanderen til at starte med?

- Jeg ved ikke, hvilket ord vi skal sætte på det, men det lykkedes jo for Roma at få trykket og presset os, som vi gerne vil presse vores modstandere, hvor man ikke rigtig føler, at man kan komme ud, og der ikke rigtig er så meget, der lykkes.

- Det blev vi fanget lidt i, og vi havde svært ved at finde løsninger på tingene, men jeg synes, vi kom bedre og bedre med, som kampen skred frem, og især fra anden halvlegs start kom vi godt ud, siger Mads Bech.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

ROM

2 - 1

FCM

7'
10
Neil El Aynaoui
Mål
83'
20
Stephan El Shaarawy
Mål
86'
21
Paulinho
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce