Der er oftere og oftere udsolgt på MCH Arena, og to sæsoner i streg har klubben haft et snit på mere end 10.000 tilskuere.
Det er ikke længe siden, at Brand-direktøren Preben Rokkjær fortalte til DR, at det kunne være fedt at have plads til 20.000 tilskuere, da FCM-fans i højere grad oplever ikke at kunne få billet til FCM's kampe.
Tirsdag var Claus Steinlein til rådighed for den skrevne presse i forbindelse med præsentationen af Rasmus Nissen Kristensen, og her blev bestyrelsesformanden spurgt ind til, om der planer om en udvidelse af FCM's hjemmebane.
- Der er ikke noget på tegnebrættet lige nu, men det er selvfølgelig noget, som man går og snakker om.
- For nogle år siden manglede vi pladser til vores sponsorer, fordi vi ikke kunne proppe flere folk ind. Derfor fik vi lavet ny lounge, fordi der stod så mange på venteliste.
- Det var vores førsteprioritet at få loungen og den nye fanzone, og så er det klart, at vi lige nu ikke kan presse meget mere end 10.000 fans ind i snit per kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det skyldes, at der er nogle kampe, hvor der ikke er særlig mange udebanetilskuere, og så er der nogle kampe henover sommeren, hvor vi måske mangler 1000 tilskuere.
- Men når man kigger på vores gennemsnit, er vi klart dem, der har den procentmæssige største belægning, så på et tidspunkt skal der kigges på stadion, og så skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det.
- Nu bliver der investeret massivt i holdet, så det ville hjælpe, hvis vi kommer i Champions League eller sælger nogle dyre spillere. Så kommer der noget økonomi, og det skal der også til, siger Claus Steinlein.
MCH Arena har ifølge DBU's hjemmeside en kapacitet på 11.809 tilskuere.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.
Super Manager - Efterår 2026 starter 24. juli kl. 19.00.

FC Midtjylland
3F Superliga

































