2024-09-29 15:54:34

FCM straffede Viborg på gyldne minutter

Viborg kom foran og bød FCM op til dans i en stor del af kampen, men på to fantastiske minutter sikrede Thomas Thomasbergs tropper sig fuld gevinst med en 3-1-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

FCM

3 - 1

VFF

24'
01
Magnus Westergaard
Mål
39'
11
Aral Simsir
Mål
71'
21
Joel Andersson
Mål
73'
31
Franculino
Mål

Et tætpakket MCH Arena lagde græs til søndagens derby, og det skulle blive ganske underholdende.

I starten bølgede det frem og tilbage med gode perioder til begge hold, men efter 20 minutter var Viborg tæt på – virkelig tæt på.

Serginho fandt Renato Junior, hvis afslutning bragede på undersiden af overliggeren og ned i græsset, men desværre for gæsterne på den forkerte side af målstregen.

Fire minutter senere sad det i skabet for VFF.

Et godt angreb endte for fødderne af Daniel Anyembe, som løftede den ind foran, hvor Magnus Westergaard stangede Viborg på 1-0.

FCM var ekstremt tæt på at udligne ti minutter senere, men gæsterne reddede på stregen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM straffede Viborg på gyldne minutter
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det lignede igen, at det var Aral Simsir, det skulle komme fra, og i det 39. minut stemplede dansk-tyrkeren ind.

Simsir fik bolden lidt tilfældigt, men det var ikke tilfældigt, da han snød to modstandere og krøllede bolden flot i mål.

Fremragende scoring af Simsir og 1-1 ved pausen.

FCM stak kniven ind
Viborgs næste gode chance tilfaldt Magnus Westergaard efter en lille time, hvor midtbaneprofilen dog afsluttede i sidenettet.

Og så var det FC Midtjyllands tur.

Franculino fik en stor mulighed midtvejs i anden halvleg, hvor han nok burde have ladet bolden ligge til indskiftede Joel Andersson.

Momenter senere gjorde Franculino det godt igen, da han spillede netop Andersson fri, og så sparkede svenskeren FCM på 2-1.

Og skidt blev endnu værre for VFF mindre end to minutter senere.

Her slap Franculino selv fri, og fra en spids vinkel bankede stortalentet hjemmeholdet på 3-1, og så var den kamp tæt på at være afgjort.

Viborg var aldrig rigtig tæt på i slutfasen, så FCM slår et hul til AGF på fem point i toppen af 3F Superligaen, hvor VFF forbliver på syvendepladsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

FCM

3 - 1

VFF

24'
01
Magnus Westergaard
Mål
39'
11
Aral Simsir
Mål
71'
21
Joel Andersson
Mål
73'
31
Franculino
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce