EM U17-kvalifikation -FCM-talent blev helten for U17-landsholdet til sidst
Foto: Augustine Akena/FCM
2025-10-08 13:30:48
Foto: Augustine Akena/FCM

FCM-talent blev helten for U17-landsholdet til sidst

Det danske U17-landshold fik en god start på kvalifikationen til EM, da man slog Letland med 3-2. FCM's Frederik Vestergaard blev matchvinder få minutter før tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

LAU

2 - 3

DU1

Det danske U17-landshold sparkede jagten på EM i gang onsdag, da man var på besøg hos Letland i kvalifikationen.

Det endte med at blive en nervepirrende kamp, da de danske talenter måtte kæmpe helt til det sidste for at få et godt resultat med sig hjem til Danmark.

Danmark formåede at bringe sig foran flere gange, da FC Københavns Mads Jørgensen gjorde det til både 1-0 og 2-1.

Morten Corlins tropper kunne dog ved begge tilfælde ikke holde føringen, da Nikita Solomovovs svarede igen hver gang på vegne af Letland.

Det så derfor ud til, at Danmark måtte nøjes med et enkelt point i deres første kamp. Men så slog Frederik Vestergaard til få minutter før tid.

Midtbanetalentet fra FC Midtjylland var på pletten efter 87 minutter, og denne gang lykkedes det for Danmark at holde føringen og hive de tre point.

Danmark topper nu sin gruppe i EM-kvalifikationen, hvor man også skal møde Andorra og Spanien.

Nedenfor kan I se de spillere, som startede kampen for Danmark.

Foto: DBU

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

LAU

2 - 3

DU1

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce