Europa League -FCM var chanceløse mod Rangers
2019-08-15 22:36:22
Foto: Getty Images

FCM var chanceløse mod Rangers

Årets europæiske eventyr er slut for FC Midtjylland, som torsdag aften tabte 3-1 på udebane til Glasgow Rangers - sammenlagt blev det 7-3 til skotterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

RAN

3 - 1

FCM

14'
10
Alfredo Morelos
Mål
39'
20
Sheyi Ojo
Mål
49'
30
Alfredo Morelos
Mål
72'
31
Evander Ferreira
Mål

FC Midtjylland havde torsdag aften unge Mikael Anderson i startopstillingen til returkampen mod Glasgow Rangers i Europa League, det på bekostning af Tim Sparv.

Man måtte altså forstå, at ulvene ville forsøge at sætte offensiv trumf på i forsøget på at indhente skotternes 4-2-føring fra den første kamp i Herning.

Der var dog aldrig noget, der tydede på, at FCM ville komme i nærheden af avancement, da Sheyi Ojo efter 14 minutter fik frit løb i Midtjyllands højre forsvarsside og lagde bolden ind til Alfredo Morelos, som med en sparkefinte og en smart afslutning gjorde det til 1-0 for værterne.

Kort før pausen blev det 2-0 med omvendte fortegn, da Morelos lagde op til Ojo, som foran mål let kunne score.

De to Rangers-angribere var det rene gift for FCM-forsvaret, og kort efter pausen udspillede de igen de jyske forsvar, inden Morelos med sit andet mål gjorde det til 3-0.

FC Midtjylland fik pyntet på resultatet, da Evander på et fladt indlæg fra Awer Mabil drejede kuglen forbi Allan McGregor i Rangers-målet.

Nærmere kom FC Midtjylland dog ikke et brugbart resultat. De er ude af Europa League efter samlet nederlag på 7-3 mod Rangers, som møder Legia Warszawa i playoff-runden. 
 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

RAN

3 - 1

FCM

14'
10
Alfredo Morelos
Mål
39'
20
Sheyi Ojo
Mål
49'
30
Alfredo Morelos
Mål
72'
31
Evander Ferreira
Mål
Annonce

89 kommentarer

Se kommentarer
Annonce