FC Nordsjælland er et skridt fra at nå ligaspillet i Conference League.
Schweiziske St. Gallen er sidste forhindring, og torsdag aften spilles det første opgør af to på Right to Dream Park.
Cheftræner Jens Fønsskov Olsen har nu udtaget sin startopstilling til opgøret, og han har lavet tre ændringer sammenlignet med weekendens kamp mod Silkeborg IF.
I forsvaret kommer Stephen Acquah ind i stedet for Noah Markmann, mens der er to ændringer i offensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lamine Sadio og Ibrahim Adel kommer begge ind, og det skubber Hjalte Boe og Villum Berthelsen ud på bænken.
Herunder kan du se Farum-klubbens startopstilling til kampen, som starter klokken 19.
FC Nordsjællands startopstilling:
Andreas Hansen - Peter Ankersen, Tobias Salquist, Stephen Acquah – Runar Norheim, Justin Janssen, Nicklas Røjkjær, Juho Lähteenmäki - Lamine Sadio, Ibrahim Adel, Prince Junior

FC Nordsjælland
St. Gallen
ECL-kval

























