- Jeg føler, at der bør være klubber, som er interesserede, og så må vi se, hvad der kommer af forhandlinger.
Sådan lød det fra FC Nordsjællands Benjamin Nygren før vinterens transfervindue, hvor han samtidig slog fast, at han var klar til at skifte væk, hvis den rette mulighed opstod.
Den kom ikke i januarvinduet. Angriberen er stadig at finde i FC Nordsjælland, hvor han i forårets tre første kampe har scoret to mål.
Men det betyder ikke, at drømmene om et skifte er parkeret.
- Mit mål er at spille i Champions League og på landsholdet, siger han i et interview med Aftonbladet og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi får se, hvad der sker. Lige nu er fokus på FC Nordsjælland, og jeg vil give alt for klubben. Men jeg har høje ambitioner, vil spille i de bedste ligaer, Champions League og på det svenske landshold.
- Og skal man spille i de største turneringer, er man nok nødt til at tage skridtet videre herfra, lyder det.
23-årige Nygren har kontrakt med FCN til udgangen af 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























