Vinterens transfervindue er altid svært at forudsige.
FC Nordsjælland-fansene får dog et indblik i planerne hos fodbolddirektør Alexander Riget, der har været forbi podcasten med det velpassende navn Rigets Tilstand.
Her fortæller han, at der ikke nødvendigvis skal ske så meget på gangene i Farum, men minimum én spiller skal gerne ind udefra.
- Som udgangspunkt er tanken, at vi holder truppen samlet, som den er nu. Der er ikke planer om at lave nogle salg.
- Det kan være, der er nogle enkelte spillere, der skal på udleje, hvis vi vurderer, de har brug for mere spilletid, lyder det i Rigets Tilstand.
- Jeg håber på og regner med, at vi nok i hvert fald skal hente en enkelt spiller udefra og styrke os dér - både fordi, vi gerne vil styrke os på kort sigt, men også for at forberede os lidt til de ting, der kunne ske i transfervinduet til sommer.
Alexander Riget har blot bestredet rollen som fodbolddirektør hos FC Nordsjælland siden juni.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga







































