2026-07-21 20:58:24

AGF's CL-drøm hænger i en tynd tråd efter polsk afklapsning

AGF fik en skidt start på kvalifikationen til Champions League, da de tirsdag aften led et 1-4-nederlag hjemme mod Lech Poznan. Jesper Hansen blev udvist i første halvleg, efter at han ramte bolden med armen uden for feltet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AGF

1 - 4

POZ

29'
01
Mikael Ishak
Mål
37'
01
Jesper Hansen
Rødt kort
42'
02
Patrik Wålemark
Mål
55'
12
Kristian Arnstad
Mål
61'
13
Terry Yegbe
Mål
65'
14
Patrik Wålemark
Mål

AGF fik tirsdag aften en skidt start på Champions League-kvalifikationen.

De danske mestre led et 1-4-nederlag i Randers til Lech Poznan og står dermed over for en svær opgave i returopgøret i Polen næste onsdag.

AGF gik til pause nede med 0-2 og en mand i undertal, da Jesper Hansen blev udvist efter 37 minutter. 

Kristian Arnstad fik reduceret tidligt i anden halvleg, men Lech Poznan gjorde det få minutter senere til både 3-1 og 4-1. 

Intens start
Der var stor intensitet fra første fløjt.

Lech Poznan indledte med et højt pres på AGF, men værterne fik efterfølgende bedre fat i kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -AGF's CL-drøm hænger i en tynd tråd efter polsk afklapsning
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Efter 17 minutter var AGF tæt på at overrumple gæsterne.

Mikael Anderson sendte et fladt hjørnespark tilbage i feltet, hvor Tobias Bech sled sig fri af sin nærmeste oppasser. Bech fik afsluttet, men forsøget blev blokeret, og stillingen var derfor fortsat 0-0.

AGF fortsatte med at presse på, men havde svært ved for alvor at blive farlige.

Dyre AGF-minutter
Efter 30 minutter var det i stedet gæsterne, der fik netmaskerne til at blafre.

Den tidligere Randers-angriber Mikael Ishak modtog bolden på kanten af feltet, og efter et træk kanonerede han kuglen op i det nærmeste målhjørne til 1-0.

Kort efter blev det endnu værre for AGF.

Jesper Hansen kom stormende ud til en bold og fik hånden på den. Efter et VAR-tjek vurderede kampens dommer, at forseelsen var begået uden for feltet, og AGF-målmanden blev derfor udvist.

Jakob Poulsen reagerede ved at tage Sebastian Jørgensen ud og sende den norske målmand Mads Hedenstad på banen.

Blot tre minutter senere gjorde polakkerne det til 2-0. Efter et par hurtige kombinationer på kanten af AGF-feltet endte bolden hos Patrik Wålemark, der sikkert sendte den i mål til højre for Hedenstad.

Kortvarigt AGF-håb 
Kort inde i anden halvleg fik AGF skabt fornyet spænding i opgøret.

Frederik Emmery blev sendt i dybden i venstresiden og lagde et fladt indlæg ind i det polske felt. Her stod Kristian Arnstad klar med indersiden og dirigerede sikkert bolden i mål til 1-2.

Scoringen gav AGF blod på tanden, og efterfølgende gik de danske mestre op i et højere pres.

Alligevel var det gæsterne, der i det 61. minut kunne juble over endnu en scoring.

Den centrale forsvarsspiller Terry Yegbe modtog bolden et godt stykke uden for AGF-feltet. Yegbe valgte at klappe til bolden, som strøg direkte op i målhjørnet.

Trods 3-1-scoringen slap Lech Poznan ikke speederen.

Luis Palma sendte en høj aflevering ind i AGF-feltet, hvor Patrik Wålemark elegant tog bolden ned og sendte den i mål til 4-1.

AGF forsøgte at svare tilbage, men det lykkedes ikke. 

Dermed måtte AGF indkassere et 1-4-nederlag til Lech Poznan i det første opgør i Champions League-kvalifikationen.

Returopgøret spilles på næste onsdag i Polen. 

Du kan få adgang til kampen med Bold+ lige her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

AGF

1 - 4

POZ

29'
01
Mikael Ishak
Mål
37'
01
Jesper Hansen
Rødt kort
42'
02
Patrik Wålemark
Mål
55'
12
Kristian Arnstad
Mål
61'
13
Terry Yegbe
Mål
65'
14
Patrik Wålemark
Mål
Annonce

154 kommentarer

Se kommentarer
Annonce