2020-12-25 19:17:30

FCN-boss: Ville ikke stå i vejen for Rygaard

FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen roser Mikkel Rygaard for det, han har vist i klubben og ville ikke stå i vejen for Rygaards ønske om et udlandsophold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland har fredag sagt farvel til en af holdets mest rutinerede spillere, da Mikkel Rygaard rykker teltpælene op og fortsætter karrieren i polske LKS Lodz.

Rygaard kom til FCN i starten af 2018 og nåede dermed knap tre år i klubben, og historien med den teknisk stærke midtbanespiller har været en succes for klubben, mener sportschef Jan Laursen.

- LKS har fulgt Mikkel gennem et stykke tid og har følt sig overbevist om, at han var den perfekte spiller for dem som en dygtig og erfaren forstærkning til et ungt og talentfuldt mandskab. Det var de samme ting, vi så i Mikkel for tre år siden, da vi hentede ham til FCN, og det må vi sige, han har levet op til, siger Laursen til fcn.dk.

- Mikkel har taget et stort ansvar hos os. På banen har alle kunne se hans kvaliteter med bolden i flere perioder, men de færreste er nok klar over, hvor stort et socialt ansvar han også har taget uden for banen. 

- Mikkel har taget ansvar for andres udvikling ved siden af sin egen, og han er meget vellidt i FCN. Vi har været meget glade for hans indsats og tid i klubben.

- Da Mikkel kom til FCN, var det et klart ønske og mål, at han ville til udlandet igen på baggrund af den udvikling, han følte, han kunne komme igennem i vores miljø i Nordsjælland. Det har han gjort sig fortjent til nu, og det vil vi ikke stå i vejen for.

- Det er også en stor tilfredsstillelse for os at igen at bevise, at det ikke kun er unge spillere, der kan udvikle sig hos os og få opfyldt en ambition om at komme afsted. Mikkels historie minder os om Nicolai Larsens, der i sommer tog til Frankrig. 

- Vi vil gerne takke Mikkel for de mange ting, han har bidraget med i hverdagen hos os og ønske ham alt det bedste i Polen.

30-årige Rygaard nåede 96 kampe og 12 mål for FCN.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce