2026-09-13 20:00:59

FCN forværrede AGF-krise i VAR-drama

Alexander Lind og Hjalte Boe scorede målene, da FC Nordsjælland vandt 2-0 mod AGF. Dommeren var i fokus, da han to gange gik imod VAR-teamet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

2 - 0

AGF

76'
10
Alexander Lind
Mål
90'
20
Hjalte Boe Rasmussen
Mål

FC Nordsjælland tog søndag aften imod AGF i en kamp om vigtige point i Superligaen. 

FC Nordsjælland havde vundet samtlige hjemmekampe i sæsonen, mens AGF var på jagt efter sin første sejr i Superligaen. 

Kampen startede jævnbyrdigt, hvor det første højdepunkt kom efter 13 minutter. 

FC Nordsjællands Runar Norheim stangede en albue i brystet på Magnus Knudsen, hvilket fik VAR til at kalde dommer Jacob Karlsen til skærmen. Dommeren vurderede situationen til et gult kort til Norheim, som så en smule lettet ud. 

AGF bød sig fint til og havde et par halve muligheder. Kristian Arnstad havde en fin mulighed kort før pausen, men skød forbi mål. 

I første halvlegs overtid havde FC Nordsjælland en chance for at bringe sig i front, men Prince Amoako manglede skarphed i sin afslutning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN forværrede AGF-krise i VAR-drama
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Stillingen var 0-0 ved pausen, og det burde der blive lavet om på i anden halvlegs indledning. 

Dommeren i fokus igen

Peter Ankersen lavede en dårlig clearing, hvilket gav AGF mulighed for at straffe hjemmeholdet. En bold blev spillet på tværs til Janni Serra, der i to omgange kunne sparke gæsterne i front. Andreas Hansen leverede en god fodparade, som holdt stillingen på 0-0. 

Dommeren var ikke færdig med at være i fokus. 

FC Nordsjællands Hjalte Boe Rasmussen stak afsted, men AGF-målmand Mads Hedenstad stormede ud af sit mål og ramte bolden med sin arm. Det blev i første omgang takseret til et gult kort, hvilket fik VAR-teamet til at kalde Jacob Karlsen til skærmen igen, hvor han skulle vurdere, om Hedenstad skulle have rødt kort 

Endnu engang var Jacob Karlsen ikke enig med VAR-teamet. Denne gang annullerede han det gule kort og frisparket til FC Nordsjælland, da han vurderede, at AGF-målmandens arm på bolden ikke var strafbar. 

FCN-pres gav pote

FC Nordsjælland begyndte at lægge et pres på AGF-målet, hvilket belønnede sig efter 75 minutter.  

Juho Lähteenmäki lavede en flot dribling og sendte bolden på tværs til Alexander Lind, der nemt kunne score til 1-0. 

AGF-anfører Kristian Arnstad appellerede for et straffespark kort før tid, men dommerens fløjte forblev tavs, og denne gang blandede VAR sig ikke. 

AGF forsøgte at presse på mod slutningen, men FC Nordsjælland stod imod.

AGF sendte målmand Mads Hedenstad med frem på et hjørnespark til sidst. FC Nordsjælland fik clearet bolden, og Hjalte Boe slap afsted og udnyttede sin fart. Den unge offensivspiller havde frit mål og scorede nemt til 2-0. 

Derfor vandt FC Nordsjælland 2-0 efter en dramatisk kamp. Jens Fønsskov Olsen mandskab ligger nu nummer to i Superligaen og har fortsat maksimumpoint på hjemmebane.

AGF ligger under stregen og har endnu ikke vundet en kamp i Superligaen i sæsonen. 

Podcast Cover

Kan FCK spille i Brøndby?

Hattrick | Afsnit 19

Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.

Læs mere
-17:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

2 - 0

AGF

76'
10
Alexander Lind
Mål
90'
20
Hjalte Boe Rasmussen
Mål
Annonce

80 kommentarer

Se kommentarer
Annonce