I Farum ser man et stort lys i 17-årige Villads Rutkjær.
Den talentfulde midterforsvarer er officielt blevet rykket op i Superliga-truppen, og fodbolddirektør Alexander Riget beskriver hans foreløbige rejse således:
- Villads kommer jo fra Holbæk, så han og familien brugte en del tid på landevejen med at køre til og fra træning, da han skiftede hertil. Men da han så blev 14, flyttede han ind på vores campus og har boet her siden, så han flyttede hjemmefra tidligt, og det siger noget om hans dedikation til fodbolden.
- Han har hele tiden vist stor vilje til at udvikle sig som fodboldspiller og spillede for eksempel med vores internationale akademi i et år, hvilket gav ham meget, mens han også debuterede tidligt i Superligaen og klarede det fint.
- Men han er også en moden spiller af sin alder, og vi har store forventninger til ham, så derfor er det naturligt, at han nu tager skridtet op til fast at være en del af Superliga-truppen, siger Alexander Riget til klubbens hjemmeside.
Fodbolddirektøren ser en fremtidig leder i Villads Rutkjær.
- Han er meget rolig i sit spil med bolden - man kan kalde ham en klassisk FC Nordsjælland-spiller, når det gælder pasningsspillet nede fra bagkæden.
- Samtidig er han klog til at positionere sig og har også et fint hovedspil, men han har selvfølgelig også meget at lære. Men på længere sigt ser vi ham klart kunne bidrage meget, også som den ledertype han naturligt er.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



































