Emiliano Marcondes er tilbage i FC Nordsjælland.
Angriberen har en lang fortid i den nordsjællandske klub, og nu er han blevet hentet tilbage på en lejeaftale fra Bournemouth.
Lejeaftalen løber kun til sommer, men FC Nordsjælland vil gerne beholde ham længere, fortæller sportschef Jan Laursen til bold.dk.
Laursen kan dog ikke fortælle, om man har en købsoption på Emiliano Marcondes.
- Det er en blåstempling af der, hvor vi er nu, hvor vi tager nye skridt. Vi har så mange spændende spillere ude i Europa, men vi er generelt ikke ude på at lokke spillerne hjem.
- Her har vi så en spiller, der er på en rigtig høj hylde. Det er også ekstra spændende, fordi han er så respekteret herhjemme.
- Så er der måske andre, der kunne tænke, at det også kunne være en god idé.
- Vi har prøvet at få fat i ham flere gange, men gode ting er værd at kæmpe for, så det giver os en god følelse og energi.
Har I købsoption på Marcondes?
- Det kan jeg ikke sige noget om, men det er fint, at du spørger.
- Vi vil selvfølgelig gerne have ham længere tid, men vi vil også gerne være for ham, hvad vi har været for Bidstrup.
- Vi kan være et godt step for spillere, der er ude i udlandet, og de kan se, at det her er et godt sted for deres spillere, siger Jan Laursen til bold.dk.
Marcondes var i FC Nordsjælland fra 2011 til 2018, og han indtil videre spillet 120 kampe for klubben, hvori han har scoret 38 kasser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


























