Flere store talenter har taget turen fra Right to Dream-akademiet til FC Nordsjælland og siden udviklet sig til kæmpe profiler.
Nu står en ny på spring.
Superliga-klubben oplyser således på sin hjemmeside, at man har lavet en femårig aftale med 18-årige Issa Kone.
Den ivorianske forsvarsspiller har tilbragt de seneste fem år på akademiet og har allerede været med FCN's Superliga-trup på flere træningslejre.
- Vi har fulgt Issa gennem flere år i Right to Dream, og vi ser frem til, at han bliver en del af vores stærke udviklingsmiljø her i Farum.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Issa er en moderne forsvarsspiller, der kan spille begge veje. Han er en bevægelig og atletisk forsvarer, der kan dække store rum. Han er hurtig og rigtig god på bolden, så han har mange af de nødvendige kvaliteter for at kunne udvikle sig videre.
- Samtidig er han en personlighed, der er meget stærk mentalt, og han har altid været en kulturbærer på de hold, han har spillet på.
- Vi glæder os til at følge ham over de kommende år her i FC Nordsjælland, siger fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.
Issa Kone er først spilleberettiget for FC Nordsjælland fra starten af 2027.
Den unge stopper kan dog allerede træne med i løbet af efteråret, oplyser Superliga-klubben.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























