Peter Vindahl fortalte for en uges tid siden i et interview med bold.dk, at han føler sig klar til en ny udfordring efter en del år i FC Nordsjælland.
Umiddelbart er den 23-årige keepers plan at komme til udlandet, men han vil heller ikke lukke døren for en anden Superliga-klub.
Det skal dog være én af de store, hvis det skal være aktuelt.
- Hvis det skal være en dansk klub, skal det være et skridt opad, og vi er et top seks-hold, så der er ikke særligt mange andre klubber tilbage, siger Peter Vindahl til bold.dk.
- Udlandet er interessant, men skulle en af de store herhjemme tilbyde sig, vil jeg selvfølgelig tænke over det. Det handler om den plan, der bliver lagt for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er vigtigt med spilletid, for jeg er stadig meget ung og vil gerne nå rigtig langt. For at gøre det skal jeg spille kontinuerligt, så planen, der bliver lagt for mig, hvis jeg skulle finde en ny klub, betyder meget for mit valg.
Tror du, du har spillet din sidste kamp for FCN?
- Det er svært at svare på. Nu må vi se, hvad der sker, og det er selvfølgelig ikke kun op til mig. Der er flere parter indblandet, men vi må se, hvad der sker. Hvis det er Nordsjælland, så er det Nordsjælland, og hvis det er noget andet, så er jeg også klar på det, fastslår Vindahl.
Sæsonens sidste kamp mod Brøndby var Peter Vindahls 50. for FCN's førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga






















