Flere norske talenter er blevet udklækket i Farum, og nu investerer FC Nordsjælland i endnu en spændende nordmand.
Den 16-årige offensivspiller Leo Dorsin skifter fra Rosenborg til FCN på en treårig kontrakt, som er den maksimale længde for spillere i den alder.
Han starter på FCN’s U19-hold efter jul.
- Vi er meget stolte af, at det er lykkedes os at lave en aftale med Leo Dorsin, siger fodbolddirektør Alexander Riget.
- Det er en aftale, vi har kunnet lave på grund af mange års arbejde med det stærke talentudviklingsmiljø, vi har skabt her i FC Nordsjælland. Det har vi gjort gennem et solidt teamwork, hvor alle fra rekruttering over uddannelse til fodbolddelen byder ind i forhold til spilleren og hans familie, så det er vores miljø, der bliver valgt til, og det er vi meget glade for.
- Samtidig er det en fasttømret del af vores filosofi at give de unge talenter chancen på højeste niveau, når de er klar til det efter en tid med vores dygtige fodboldstab. Det ved spillerne også godt, og den mulighed køber de ind i.
- Endelig handler vores model også om at lykkes med at rekruttere de største talenter i Skandinavien, og det er Leo et virkelig godt eksempel på. Vi ser det som en meget spændende mulighed for at arbejde med en ombejlet spiller, der passer godt ind i vores måde at spille fodbold på.
- Nu glæder vi os til at arbejde sammen med Leo i de kommende år og være med til at udvikle ham som fodboldspiller og som menneske, siger Riget.
Leo Dorsin er søn af den tidligere svenske landsholdsspiller Mikael Dorsin, der i mange år har været sportsdirektør i Rosenborg.
På norske ungdomslandshold er det hidtil blevet til i alt 12 optrædener.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga































