3F Superliga -FCN og FCM skaber mest - SIF er effektive
2019-10-23 11:52:01
Foto: Getty Images

FCN og FCM skaber mest - SIF er effektive

FC Nordsjælland og FC Midtjylland skaber flest chancer og afslutter mest, mens Silkeborg er det tredjemest effektive hold i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

3F Superligaen er halvvejs i grundspillet, og derfor gør bold.dk status med de mest interessante statistikker fra de første 13 kampe.

I denne artikel kigger vi nærmere på holdenes offensiv og effektivitet.

FCN og FCM skaber mest
FC Nordsjælland er efter 13 runder det hold, der har skabt flest chancer i Superligaen i form af 161, og det er også det mest skydegale hold med 194 afslutninger i alt, inklusive blokerede skud.

FC Midtjylland er lige i hælene i FCN med 147 chancer skabt og 194 afslutninger i alt.

HoldAfslutninger
FCN194
FCM194
OB189
SønderjyskE187
AaB179
AGF175
Randers174
Brøndby169
FCK167
AC Horsens160
Esbjerg 148
Hobro139
Lyngby134
Silkeborg126

Silkeborg er skarpe
Hvis vi kigger på, hvor godt holdene udnytter deres chancer, har FC Nordsjælland været en anelse skarpere end FC Midtjylland.

FCN har således en scoringsprocent på 16,6 procent, hvor FCM's 12,6 procent ligger i den lavere ende i Superligaen.

Silkeborg afslutter mindst, men til gengæld har de den tredjehøjeste scoringsprocent i Superligaen. Den er kun overgået af Brøndby og FCK.

I den anden ende af skalaen ligger AC Horsens og Esbjerg med en udnyttelsesprocent under 10.

HoldScoringsprocent
Brøndby19,7
FCK19,5
Silkeborg19,2
FCN16,6
AGF16,3
Randers15,8
AaB15,2
Lyngby14,3
OB14,1
FCM12,6
SønderjyskE12,5
Hobro12,4
Esbjerg9,1
AC Horsens8,7

Kilde: superliga.dk

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce