2023-02-17 06:35:02

FCN-profil vil fastholde koncept mod Lyngby: Kampen skal vindes

Oliver Villadsen frygter ikke, at man sætter point til mod bundproppen Lyngby, hvis FC Nordsjælland holder sig til sit koncept.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

LYN

1 - 1

FCN

FC Nordsjælland skal ud at forsvare førstepladsen i 3F Superligaen, når klubben søndag indleder foråret med en kamp mod Lyngby Boldklub, der ligger sidst.

Selvom Farum-klubben kun kan bruge én sejr, så er højre backen Oliver Villadsen ikke bange for at skuffe mod bundproppen.

- Vi skal holde fast i vores koncept, og så tror jeg, at det er lige meget, om vi spiller mod nummer 12 eller Viborg på andenpladsen, siger Oliver Villadsen til bold.dk.

Lyngby og FC Nordsjælland ligger geografisk tæt på hinanden, men selvom der er en rivalisering mellem de to klubber, så betyder opgøret ikke alverden for Villadsen.

- For mig personligt har jeg været i FC Nordsjælland i lang tid, og der har altid været en rivalisering mellem de to klubber, men jeg er ligeglad, om vi spiller mod Lyngby eller FC Midtjylland. Kampen skal bare ind og vindes, siger Villadsen til bold.dk

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN-profil vil fastholde koncept mod Lyngby: Kampen skal vindes
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Gammel vin på nye flasker

I vinterpausen skiftede Farum-klubben ud på cheftrænerposten.

Her blev Flemming Pedersen teknisk direktør, mens assistenttræneren Johannes Hoff Thorup har overtaget cheftræner-rollen.

Det er dog ikke noget, som har de store konsekvenser for Oliver Villadsen og resten af truppen.

- Det har ikke betydet noget. Det er jo ikke, fordi han kommer udefra. Vi har jo kendt ham i lang tid, og ham og Flemming har været meget enige, siger højre backen.

Trods enigheden kommer der til at ske enkelte ændringer.

- Spillet er meget det samme. Vi har selvfølgelig tilføjet nogle ting, men det er den samme filosofi. Hoff har tilføjet nogle ting, som vi ikke havde i efteråret, og det tror jeg, at vi alle sammen i truppen synes er fedt.

Hvilke tilføjelser har han lavet?

- Det må I se på søndag. Det kan jeg ikke røbe, siger Villadsen og griner.

Kampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby på søndag spilles klokken 14 på Lyngby Stadion.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

LYN

1 - 1

FCN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce