FC Nordsjælland har solgt Godsway Donyoh til den israelske storklub Maccabi Haifa.
Den 25-årige angriber forlader nordsjællænderne efter fire år i klubben.
Ghanesiske Donyoh har allerede været i Israel og bestået lægetjekket.
- Godsway har følt sig klar til at prøve nye ting og nye ligaer i et stykke tid nu. Det har vi haft en god dialog omkring, og derfor har vi også valgt at acceptere det bud, der er kommet fra Israel, da Godsway selv har ønsket dette skifte.
- Vi vil gerne give en stor tak til Godsway for hans indsats i FC Nordsjælland og ønsker ham alt det bedste for fremtiden, siger sportschef Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
Godsway Donyoh nåede 84 kampe og 28 mål for FC Nordsjælland. Donyohs første mulighed for debut for Maccabi Haifa kommer på torsdag, når Tottenham venter i Europa League-kvalifikationen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
Maccabi Haifa
3F Superliga































