2021-05-02 10:30:02

FCN-stopper får fuldtidskontrakt til sommer

19-årige Jonas Jensen-Abbew har skrevet under på en treårig kontrakt med FC Nordsjælland, der gælder fra sommeren af. Det erfarer bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jonas Jensen-Abbew er fast mand i midterforsvaret på FC Nordsjællands U19-hold, hvor han også har båret anførerbindet. Til sommer venter endnu større udfordringer.

Ifølge bold.dk's oplysninger har den 19-årige stopper underskrevet en aftale på tre år, der gælder fra sommeren af, når han bliver student.

Her skal han efter planen rykkes fast op i førsteholdstruppen, hvilket også betyder, at han bliver fuldtidsprofessionel i modsætning til nu, hvor han træner ved siden af gymnasiet.

Jensen-Abbew har allerede været oppe og snuse til 3F Superligaen og fået sin debut i landets bedste række. 

Det skete mod AGF den 4. april, hvor han fik knap en halv time i 2-0-sejren over århusianerne på hjemmebane. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN-stopper får fuldtidskontrakt til sommer
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

 

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0