3F Superliga -FCN's nye logo: Det gamle manglede relevans
Foto: FC Nordsjælland
2019-06-26 11:42:19
Foto: FC Nordsjælland

FCN's nye logo: Det gamle manglede relevans

FC Nordsjællands gamle look manglede relevans hos klubbens partnere, fastslår direktør Søren Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland har skiftet logo på til den nye sæson som en del af et nyt visuelt look, og det var nødvendigt i forhold til klubbens kommercielle partnere, fastslår klubbens direktør.

- Vi er klar over, at det med at skifte et logo altid er en svær manøvre. Men det er faktisk ønsker og feedback fra vores nærmeste, som har lagt hele grundlaget for vores nye visuelle identitet for halvandet år siden, da vi gik i gang med arbejdet.

- Vi har gennem længere tid hørt fra mange af vores fans, at et af deres højeste ønsker er, at vi kan holde lidt længere tid på flere af vores profiler. Det har vi gjort til en af vores målsætninger. Men for atdet skal kunne lade sig gøre, skal vores kommercielle indtægter forøges og klubben vokse, siger Søren Kristensen til fcn.dk og tilføjer:

- Gennem Right to Dream er vi kommet i kontakt med store internationale brands og platforme, som alle søgte et partnerskab med lige præcis vores klub, fordi vi arbejder så tydeligt med vores værdier i alt, hvad vi gør.

- Fordi vores historier på og uden for banen, for dem, betyder mere end bare det at spille i Superligaen hver weekend. Men det blev også klart for os, at vores visuelle identitet ikke kunne matche det behov, som sådan nogle partnerskaber kræver. Den manglede relevans, og det føler vi, vi fået nu, og det er vi meget tilfredse med.

En mindre stjerne optræder over FCN's nye logo, og det er Right to Dreams nye logo. Ifølge FCN symboliserer det en ung talentfuld persons transformation til en stjerne.

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce