Felix Beijmo er færdig i AGF.
De danske mestre meddeler på sin hjemmeside, at den svenske back har valgt at forlade klubben, når kontrakten udløber til sommer.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller til klubbens hjemmeside, at man gerne ville have beholdt Beijmo i klubben.
Men det lykkedes ikke for dem.
- Vi havde gerne set, at Felix var fortsat og har naturligvis også ageret i forhold til det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men Felix har ønsket at søge nye udfordringer, og vi sender ham nu afsted med ønsket om alt det bedste og med tak for en god tid i AGF, hvor Felix har været en foregangsmand i truppen og altid garant for stor professionalisme og en stærk vindermentalitet på banen, siger Carsten V. Jensen.
Dermed skal Beijmo nu på jagt efter en ny klub, og den kan han muligvis finde i Danmark.
Bold har kunnet afsløre, at FC København og FC Midtjylland jagter 28-årige Beijmo.
Felix Beijmo nåede at spille 120 kampe for AGF og sluttede altså af med det danske mesterskab.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
AGF
3F Superliga























