Chelsea var i januar særdeles aktive på transfermarkedet, og blandt de mange tilgange var Atletico Madrid-spilleren Joao Felix.
Den 23-årige portugiser skiftede til Chelsea på en lejeaftale for resten af sæsonen, men det er fortsat uvist, om han bliver i Premier League-klubben.
- Chelsea har ingen købsoption, så klubben er nødt til at blive enig med Atletico Madrid. Jeg har kun været her i et par uger, og jeg er ved at lære alt at kende. Jeg har det godt, men ingen kan spå fremtiden.
Felix skiftede i sommeren 2019 fra Benfica til Atletico Madrid i stor transfer, men undervejs har han haft svært ved for alvor at slå til.
Nu erkender han da også, at han havde udfordringer i den spanske klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har i et stykke tid ledt efter et skifte, fordi det var svært at blive vant til spillestilen. Jeg forlod klubben, fordi mit hoved havde svært ved at blive ved med at forsøge.
- Det var nødt til at blive i dette transfervindue, og jeg tror, det har været godt for både Atletico og mig, udtaler Felix til AS.
Joao Felix er øjeblikkeligt noteret for en enkelt kamp for Chelsea. Han fik direkte rødt kort i sin debut for Chelsea, men nu har han udstået sine tre spilledags karantæne. Han har kontrakt med Atletico Madrid frem til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Atletico Madrid
Premier League



























