Fem mænd er tirsdag blevet anholdt for at frarøve en ung Randers FC-fan hans fodboldtrøje i juni.
Episoden fandt sted i juni efter sidste sæsons Superliga-playoffkamp mellem Randers FC og Silkeborg IF på stadionet i Vejlby.
Ifølge politiets sigtelse fulgte en gruppe AGF-fans efter en bil med to Randers-tilhængere, en 15-årig og en 18-årig, på vej hjem fra kampen.
Da bilen stoppede i Vorup, steg AGF-gruppen ud og truede de to unge til at udlevere en fodboldtrøje og et halstørklæde.
Samme dag blev tre mænd anholdt i sagen, og kort efter blev en fjerde mistænkt også sigtet. Med tirsdagens anholdelser er der nu i alt ni personer sigtet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Politiet oplyser, at de i forbindelse med efterforskningen har fundet billeder, hvor maskerede mænd fremviser de frarøvede effekter.
De første anholdte var oprindeligt sigtet for ulovlig tvang, men efterforskningen har ført til, at samtlige ni nu er sigtet for røveri.
– Vores efterforskning har vist, at gerningsmændene har planlagt og koordineret det hele meget nøje, og det er en af årsagerne til, at sigtelsen nu er ændret. Det er en grov sag, der er gået ud over nogle meget unge mennesker, og derfor har vi lagt kræfter i at efterforske sagen. Vi har stadig flere efterforskningsskridt foran os og kan ikke udelukke flere anholdelser og sigtelser, siger politikommissær Ahmad Majeed.
De fem nye anholdte mænd er i alderen 22 til 33 år.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
AGF
Randers FC
3F Superliga


























