



Glen Riddersholm og Norrköping skulle søndag eftermiddag forsøge at vende den dårlige stime i Allsvenskan.
Det var blot blevet til ét enkelt point i de foregående fire kampe, hvorimod gæsterne fra Häcken kom med tre sejre i streg i baggagen.
Der var fint med danskere på banen mellem de to hold, da Riddersholm havde Marco Lund, Marcus Baggesen, Victor Lind og Vito Hammershøy-Mistrati med fra start.
Häcken havde selv to danskere med fra start i form af Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund.
Det var også gæsterne, der kom bedst fra start, da Even Hovland bragte de forsvarende svenske mestre foran efter et lille kvarters spil.
Hjemmeholdet kæmpede sig derfra langsomt tilbage i kampen, og dybt i første halvlegs tillægstid serverede danske Marco Lund bolden til Arnor Traustason, der satte udligningen i kassen.
Og Riddersholms tropper tog den gode afslutning på de første 45 minutter ind til de næste.
Efter bare syv minutters spil kom danske Victor Lind nemlig på tavlen, da han sendte Norrköping i front med 2-1 efter 52 minutter spil.
Føringen holdt dog kort, for bare fire minutter senere udlignede gæsterne takket være Samuel Gustafson.
Det lykkedes dog ingen af de tog hold at score for tredje gang, så derfor endte kampen 2-2, og Norrköpings pointmæssige krise forværredes.
Samtidig tabte Häcken en smule terræn i toppen, hvor der nu er fem point op til topholdet Malmö FF.


BK Häcken
Norrköping
Allsvenskan


























