3F Superliga -Festersen: Anklen er stadig et lille handicap
2017-02-07 17:32:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Festersen: Anklen er stadig et lille handicap

OB's Rasmus Festersen døjer stadig lidt med efterveerne fra den ankelskade, der var lige ved at sørge for, at han ikke kunne komme med på træningslejr i Spanien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kort før OB-truppens afgang til træningslejr i Spanien pådrog Rasmus Festersen sig en skade i anklen, som blev diagnosticeret med en forstuvning. Skaden var så slem, at angriberen slet ikke skulle have været med på træningslejr.

Men Festersen kom sig hurtigt og tog alligevel flyet til Spanien, og han beretter nu, at han mærker fremgang, og at han kan være fint med til træningerne i Spanien.

- Det er gået fint, men det er stadig et lille handicap. Sådan en forstuvet ankel er svær at trylle i orden på så kort tid, men jeg er fortrøstningsfuld, siger Festersen til OB's YouTube-kanal.

- Den har været forstuvet, så den er ikke helt i orden. Jeg føler mig lidt handicappet af smerterne i vendinger og afslutninger, og det er ret vigtigt for en angriber at være dygtig i de situationer.

- Man kan selvfølgelig bide smerterne i sig, men det handler også om, at det ikke skal fylde for meget oppe i hovedet og påvirke en i afslutninger og drejninger. Vi skal helst ikke ud i, at jeg lidt underbevidst tøver lidt på afslutningsmuligheder og sparker 40 meter over mål, siger han.

OB spillede forleden 1-1 med den russiske storklub Zenit på træningslejren i Spanien.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce