Æresdivisionen -Feyenoord indtager førstepladsen med sejr
2020-10-04 16:21:50
Foto: Getty Images

Feyenoord indtager førstepladsen med sejr

Feyenoord vandt søndag eftermiddag 4-1 på udebane mod Willem II i Æresdivisionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 4. runde

FT

WII

1 - 4

FEY

13'
10
Vangelis Pavlidis
Mål
22'
11
Ridgeciano Haps
Mål
48'
12
Bryan Linssen
Mål
56'
13
Steven Berghuis
Mål
77'
14
Steven Berghuis
Mål

Feyenoord var uden en skadet Nicolai Jørgensen, da de søndag eftermiddag skulle på besøg hos Willem II.

Klubben har fået en fin start på Æresdivisionen, hvor det er blevet til to sejre og en uafgjort i de første tre kampe, hvilket placerede dem på en femteplads. Med en sejr kunne Feyenoord derfor spille sig op på siden af Heerenveen på førstepladsen.

Willem II lå før kampen nummer ti med fire point efter de første tre kampe.

Værterne startede kampen bedst, da de kom foran efter 13 minutters spil. Forsvarsspilleren Sebastian Holmen forlængede et hjørnespark med hovedet, og i det lille felt stod Vangelis Pavlidis og sendte med indersiden bolden i nettet. 1-0 til Willem II.

Glæden var dog kort for hjemmeholdet, for ni minutter senere driblede Feyenoords Joao Teixeira ind i felten i venstre side, hvorfra han slog et fladt indlæg ind til Ridgeciano Haps, der udlignede med sit venstreben. 1-1, som også var resultatet i pausen.

Feyenoord kom ud til anden halvleg med fuld appel, og i det 48. minut kom de foran.

Brian Linssen fik serveret en løs bold for fødderne i feltet, og så kunne han nemt gøre det til 2-1.

Efter 56 minutters spil noterede portugiseren Teixeira sig for sin anden assist i opgøret, da han fandt Steven Berghuis på kanten af feltet, der sparkede bolden faldt ind i det højre målhjørne.

Berghuis lukkede endegyldigt kampen efter 77 minutter, da Willem II's målmand Robbin Ruiter var på skovtur. Berghuis tog et træk udenom keeperen, hvorefter han lagde den til rette for sit venstreben og satte bolden i mål for næsen af to forsvarsspillere.

Flere mål kom der ikke i kampen, og Feyenoord vandt derfor med 4-1. Med sejren rykker klubben op på førstepladsen i Æresdivisionen, mens Willem II rykker en placering ned til nummer 11.

 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 4. runde

FT

WII

1 - 4

FEY

13'
10
Vangelis Pavlidis
Mål
22'
11
Ridgeciano Haps
Mål
48'
12
Bryan Linssen
Mål
56'
13
Steven Berghuis
Mål
77'
14
Steven Berghuis
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce