Cheftræner i Feyenoord Robin van Persie kan se frem til et nyt ansigt i truppen.
Feyenoord har nemlig hentet 21-årige Luciano Valente fra FC Groningen på en fireårig aftale.
Den offensive midtbanespiller var aldrig i tvivl, da Feyenoord henvendte sig.
- For mig - og min familie - har der kun været en mulighed fra det øjeblik, Feyenoord dukkede op. Det var her, jeg ville hen. Det tog et stykke tid, men jeg er glad for endelig at være her, siger Luciano Valente til klubbens hjemmeside.
Hollænderen møder dog ikke med det samme ind på træningsanlægget, da han har en længere sommerferie på grund af U21-EM-slutrunden tidligere på sommeren.
- Jeg synes næsten, det er en skam, at jeg stadig skal være på ferie, for jeg kan ikke vente med at komme i gang.
Luciano Valente har fået nummer 40 i Feyenoord.

Groningen
Feyenoord
Æresdivisionen

































