2020-12-29 07:31:50

Feyenoord tæt på køb af Jørgensen-konkurrent

Frank Arnesen bekræfter, at Feyenoord nærmer sig en aftale med den tidligere argentinske landsholdsangriber Lucas Pratto.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Jørgensen har scoret en enkelt gang i ni ligakampe i et skuffende efterår, der har været præget af skader for danskerens vedkommende.

Feyenoord har på det seneste været på jagt efter nyt blod til angrebet, og det ser den hollandske klub ud til at have fundet i form af 32-årige Lucas Pratto.

Frank Arnesen fortæller, at argentineren, der har fem landskampe på cv'et, skal til lægetjek i Rotterdam i løbet af denne uge.

- Han kommer til lægetjekket, og hvis alt er vel, skriver han under med Feyenoord for et halvt år, siger Feyenoord-direktøren til Algemeen Dagblad.

Lucas Pratto har siden 2018 spillet i hjemlandet i River Plate, men nu ser han altså ud til at tage til Europa endnu en gang.

29-årige Nicolai Jørgensen har været i Feyenoord siden 2016 og har kontrakt i halvandet år endnu.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce