


Superliga-sæsonen har budt på store op- og nedture for OB.
Én af nedturene faldt søndag, hvor FC Nordsjælland gæstede Odense.
Alexander Zornigers tropper var foran med 1-0 ved pausen, men opgøret vendte lynhurtigt i anden halvleg, hvor gæsterne fra Farum løb med de tre point.
Det var OB's målscorer Fiete Arp godt træt af:
- Det er svært lige at analysere opgøret fra et taktisk standpunkt, men mentalt er det med afstand sæsonens mest unødvendige resultat.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde alle kortene på vores hænder, og det så godt ud i pausen. Vi følte os tilpas og dominerende i første halvleg, men så giver vi det gratis væk efter pausen.
- Vi har haft kampe, hvor vi har knoklet for at forsvare, men her mod FCN føltes det, som om vi var for arrogante. Det er nok ikke det bedste tidpunkt at være arrogant, når man kun fører med et enkelt mål.
- Jeg sagde før kampen, at hvis vi kunne slå FCN, ville det være en god sæsonstart, men nu føles det bare lidt middelmådigt. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det har været en god start, men det kan jeg ikke, siger tyskeren.
OB har hentet otte point i de første syv Superliga-runder, hvilket rækker til en niendeplads.
Du kan se stillingen her.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere

OB
3F Superliga





































