Den pressede fodboldkalender har været et stort samtaleemne i løbet af de seneste måneder.
I september satte Manchester City-stjernen Rodri ild til debatten, da han udtalte, at en strejke kunne være tæt på. Fodboldspillerne var bekymrede over den seneste udvikling med flere og flere kampe, lød det.
Kritikken mødte efterfølgende opbakning fra flere internationale topspillere, som løftede en pegefinger.
Nu har FIFA-præsidenten Gianni Infantino delt et billede på det sociale medie Instagram, hvor han står side om side med David Aganzo, som er formand i spanske spillerforening.
Her forsikrer han, at spillernes ve og vel er en prioritet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- FIFA fortsætter med at samarbejde med spillerorganisationer for at sikre, at spilleres velfærd forbliver en prioritet, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med David og alle hos den spanske fodboldspillerforening (AFE) for at opnå dette mål, skriver Infantino.
FIFA har netop udviklet et nyt format i VM for klubhold. Det nye format betyder flere deltagere og flere kampe i en stor sommerturnering.
UEFA har i denne sæson også ændret formatet i de europæiske turneringer Champions League, Europa League Conference League. Det har ligeledes givet flere kampe i kalenderen.
Du kan se FIFA-præsidentens opslag her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League

































