Landshold -FIFA lover afklaring på VM-playoff i Rusland
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-02-24 19:20:04
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

FIFA lover afklaring på VM-playoff i Rusland

Præsidenten for FIFA, Gianni Infantino, lover, at der snart kommer en afklaring på VM-playoff-kampene, der skal spilles i Rusland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - semifinale

AFL

RUS

0 - 0

POL

Gianni Infantino, der er præsident for FIFA, har torsdag aften afholdt et pressemøde, der omhandlede, hvordan Ruslands invasion i Ukraine påvirker fodboldverdenen. 

Her blev der blandt andet talt om den kommende VM-playoffkamp mellem Rusland og Polen, der skal spilles på russisk grund i slutningen af marts. 

Det polske fodboldforbund har allerede slået fast, at man ikke ønsker at spille kampen i Rusland, og Infatino lovede på pressemødet, at der snart kommer en afklaring omkring playoffkampene.

Det skriver The Athletic.

- Vold er aldrig nogen god løsning, og vi opfordrer til, at alle involverede imødekommer fred gennem konstruktiv dialog. FIFA fortsætter med at udvise solidaritet til alle berørte personer, siger han. 

- Fodbold er ikke førsteprioriteten i det her, men FIFA har en pligt til at kigge på de konsekvenser, som det, der sker, har. Vi fortsætter med at følge situationen tæt, og vi kommer med en afklaring omkring VM-playoffkampene snart. 

- Vi kan meget hurtigt træffe beslutninger, når der er brug for det, siger han.

Ud over Polen har også det svenske og tjekkiske fodboldforbund gjort det klart, at man ikke ønsker at spille eventuelle playoffkampe i Rusland. 

Det er nemlig en af de to nationer, der potentielt kan møde Rusland på russisk grund, hvis Rusland slår Polen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - semifinale

AFL

RUS

0 - 0

POL

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce