Gianni Infantino har den seneste tid forsøgt at undgå spørgsmål om sin fremtid som FIFA-præsident.
Nu er der dog kommet en klar melding: Infantino stiller op til genvalg i 2027.
Det bekræfter FIFA i en pressemeddelelse, oplyser journalisten Ben Jacobs.
- FIFA-præsidenten annoncerede i april, at han stiller op til genvalg i 2027. Selvfølgelig har intet ændret sig. Hr. Infantino stiller op til genvalg, lyder det fra FIFA.
Meldingen kommer, mens Infantino befinder sig i en af de største politiske kriser siden sin tiltræden som FIFA-præsident.
Det hele tog fart, da Infantino forsøgte at gennemføre det kontroversielle Fifa Forward Enterprise-projekt, hvor FIFA ville sælge en andel af de kommercielle rettigheder til VM og andre turneringer til private investorer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Planen blev vurderet til omkring 129 milliarder kroner og udløste massiv modstand fra blandt andre UEFA, AFC og Concacaf.
Infantino opgav planen kort efter, men skaden var allerede sket.
Flere nationale forbund har siden trukket deres støtte til hans kandidatur, mens de nordiske fodboldforbund i august erklærede, at de havde mistet tilliden til FIFA-præsidenten.
Infantino har indtil nu nægtet at forholde sig offentligt til, om han fortsat vil søge genvalg.
I denne weekend forsøgte Sky Sports uden held i det, der endte som et besynderligt interview, hvor Infantino drejede fokus over på U20-VM for kvinder.
Nu er svaret altså kommet. Han bliver.
Og hvis FIFA skal have en ny retning efter valget i 2027, skal en kandidat derfor vippe den siddende præsident af pinden.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
VM





























