VM -FIFA: Undersøger episode i Polen-England
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-09-09 17:56:31
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

FIFA: Undersøger episode i Polen-England

FIFA kigger på den episode, der fandt sted ved pausefløjt mellem Polen og England. Her anklages Kamil Glik for at have udtalt sig racistisk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der var tumult omkring pausefløjtet mellem Polen og England, hvor særligt Kamil Glik og Kyle Walker virkede oppe i det røde felt. 

Ifølge den polske team manager Jakub Kwiatkowski, så anklager det engelske FA Glik for at sige noget racistisk, hvilket polakkerne blankt afviser. 

Ikke desto mindre vil FIFA nu kigge nærmere på sagen for at finde ud af, hvad der er op og ned.

- FIFA er i gang med at undersøge kampreporten mellem Polen og England. De relevante informationer vil blive gennemgået af disciplinærinstansen for at afgøre de næste skridt, siger FIFA i et statement til flere engelske medier herunder The Athletic. 

På banen endte opgøret 1-1 efter scoringer af Harry Kane og Damian Szymanski.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce