Pilen har længe peget på et sommerskifte for Filip Jørgensen, da udsigterne til spilletid i Chelsea er små.
Nu ser det ud til, at den danske keeper kender sin fremtid.
Fabrizio Romano melder, at en aftale mellem Chelsea og søsterklubben Strasbourg er kommet i stand.
Det betyder, at Filip Jørgensen bliver lejet ud til Ligue 1-klubben i den kommende sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her kan han blandt andet se frem til at blive holdkammerater med Lucas Høgsberg.
Han laver samme manøvre som Mike Penders, der i seneste sæson var udlejet til Strasbourg, men nu er tilbage i Chelsea.
24-årige Filip Jørgensen kom til Chelsea fra Villarreal og har spillet 36 førsteholdskampe for London-klubben.
På det danske landshold er det foreløbig blevet til to optrædener.

Chelsea
Strasbourg
Ligue 1


































