Der er gang i svingdøren i Serie A-klubben Fiorentina, som netop har meddelt, at klubben henter den tidligere Inter-spiller Alfred Duncan i Sassuolo.
Duncan skifter til klubben på en lejeaftale, som bliver bliver gjort permanent til sommer.
Den 26-årige ghanesiske midtbanemotor har spillet 13 kampe for Sassuolo i Serie A i denne sæson. Ghaneseren har bidraget med én scoring og fem oplæg.
Alfred Duncan koster Firenze-klubben omkring 110 millioner kroner, og han er ikke den eneste, som klubben har hentet i dag.
Fiorentina har også hentet den 21-årige midtstopper Igor hos Serie A-kollegaerne SPAL.
Igor skifter ifølge klubbens egen hjemmeside på en toårig lejeaftale med en forpligtelse til at gøre købet permanent.
Igor har spillet 20 kampe for SPAL i denne sæson med én scoring til følge.
Fiorentina har ligeledes udlejet den 20-årige venstreback Luca Ranieri til Serie B-klubben Ascoli for resten af sæsonen.


Fiorentina
Sassuolo
Ascoli Calcio 1898 FC
SPAL
Serie A
































