Skandaløse scener udspillede sig torsdag under returopgøret mellem Fiorentina og tyrkiske Sivasspor i Conference League-ottendedelsfinalen.
89 minutter inde i kampen scorede Gaetano Castrovilli til 4-1 for Fiorentina, og da udeholdets spillere samlede sig for at fejre scoringen, løb en Sivasspor-fan ind på grønsværen og slog Alessandro Bianco i ansigtet.
Den 20-årige spiller gik efter slutfløjt ned i omklædningsrummet med blodet flydende fra næsen, og ifølge Violanews var han chokeret over hændelsen.
Den italienske midtbanespiller postede et billede af sig selv efter overfaldet på Instagram kort tid efter slutfløjt.
"Ikke dårligt", skrev han på billedet.
Sevilla-målmand Marko Dmitrovic blev også angrebet torsdag under en Europa League-kamp. Det kan du læse mere om her.



Fiorentina
Sivasspor



































