2024-11-24 15:53:16

Fire på stribe: AaB red stormen af mod Viborg

Viborg sad på det meste og var tættest på sejren, men AaB holdt stand og fik 0-0 i hjemmekampen. Således har nordjyderne spillet uafgjort i fire Superliga-kampe i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

Der var revanchelyst i luften på Aalborg Portland Park søndag eftermiddag.

Viborg-lejren havde svært ved at forstå, hvordan de tabte hjemmekampen til AaB tidligere på sæsonen, og Jakob Poulsens mandskab satte sig også hurtigt på begivenhederne i det nordjyske.

Isak Jensen fik en fin chance efter fem minutter, og det blev starten på en halvleg, hvor Viborg sad på langt det meste.

Ibrahim Said var også nærgående i et par situationer.

Særligt i det 31. minut var nigerianeren tæt på, men stolpen stod i vejen for et føringsmål til gæsterne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fire på stribe: AaB red stormen af mod Viborg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter pausen fortsatte Viborg trykket, og Vincent Müller i AaB-målet måtte finde endnu en fin redning frem for at forhindre Said få minutter inde i anden halvleg.

Viborg fik ikke udnyttet overtaget, så AaB lugtede blod og kom en smule bedre med i slutfasen.

Dødvandet blev dog aldrig brudt trods et par gode Viborg-tilbud i overtiden, så de to mandskaber må tage til takke med et enkelt point hver, hvilket ikke rykker det store.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

AaB

0 - 0

VFF

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce