2026-08-21 06:30:00

Villadsen slagter Binks-debat: Unødvendigt og vanvittigt

Spørger du Oliver Villadsen, er debatten om Luis Binks anførerskab kørt af sporet, mens Thomas Nørgaard kommer med et budskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

mandag 24. aug

BIF

vs

SIF

Et unødvendigt straffespark mod AGF i første runde, en hård tackling og en efterfølgende markant reaktion i mandagens kamp mod Sønderjyske har gjort Luis Binks genstand for debat rundt om i det danske fodboldlandskab. 

Den 24-årige brite har taget hul på sin anden sæson som Brøndby-spiller. Denne gang med bindet om armen, men forsvarsspillerens start som kaptajn har formentlig været mere kaotisk, end han havde regnet med. 

Efter torsdagens træningspas tog flere af Luis Binks' holdkammerater deres anfører i forsvar, og Oliver Villadsen gav sågar udtryk for, at hele debatten er kørt af sporet ifølge ham.

- Alt det, medierne er i gang med at køre op med ham, er fuldstændig unødvendigt, for det er slet ikke den type, han er.

- Han er forsvarsspiller, så selvfølgelig laver han hårde tacklinger. Selvfølgelig har han noget karakter. Han skal forsvare målet ligesom os andre, så jeg synes, det er vanvittigt, at folk nu begynder at skabe et eller andet omkring ham. 

- Han er en fremragende anfører. Han er måske ikke altid den, der siger mest, men han står altid forrest, og jeg er meget glad for Luis som anfører. Det må jeg sige, lød det fra Brøndby-backen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Villadsen slagter Binks-debat: Unødvendigt og vanvittigt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Især Viaplays fodboldekspert Peter Sørensen var ude med riven efter Luis Binks oven på kampen mod Sønderjyske.

Den tidligere cheftræner kaldte blandt andet Brøndby-profilens adfærd for 'udisciplineret', 'overgearet' og 'usympatisk', og de ord giver Oliver Villadsen ikke meget for. 

- Jeg har ikke så meget at sige til ham. Det er unødvendigt. Det er folk, der prøver at skabe en situation, som ikke er rigtig. Jeg synes, det er mærkeligt.

Luis Binks' makker i Brøndbys centrale forsvar, Jordi Vanlerberghe, er enig med sin holdkammerat.

- Luis er bare Luis. Når tingene - som sidste år - går dårligt i en klub som Brøndby, så er der masser af snak om det. Og når tingene går godt, som de gør indtil videre i år, så finder folk også en masse at tale om. Så jeg følger ikke så meget med i det, hvis jeg skal være ærlig.

- Jeg kender Luis som en meget, meget rolig person uden for banen. Og selvfølgelig har han sin helt egen stil, når han kommer på banen. Det tror jeg, alle har. Nogle gange er det en god ting, og andre gange er det måske ikke det bedste.

- Men overordnet set kan jeg virkelig godt lide ham som vores anfører. Så jeg har ikke så meget mere at sige om det emne.

Det er lidt over en måned siden, Brøndby præsenterede truppens nye ledergruppe, der foruden Luis Binks som anfører består af Bartosz Slisz, Daniel Wass, Patrick Mortensen, Mats Köhlert, Mads Frøkjær og Jacob Ambæk. 

Cheftræner Thomas Nørgaard kom sammen med klubbens ledelse frem til, at det var den bedste konstellation, der kunne drive de blågule fremad, og det står han 100 procent ved.

- Gamet er sådan, at der er nogle ude i det ganske land, som bliver betalt for at have en masse meninger. Det skal de have lov til. 

- Jeg er mest interesseret i, at vi, der arbejder her og holder med Brøndby, forstår, hvad vi kan gøre for at bakke vores fodboldspillere op. Jeg står 100 procent ved, at jeg har besluttet, at Luis er vores anfører. Han er en del af en større ledergruppe, men han er vores anfører, og han gør, alt hvad han kan for at udvikle sig til at blive rigtig dygtig til det.

- Når man har spillere, der har følelser som Luis, så kommer der til at være ting, vi kan tale internt med hinanden om. Men den ild, der brænder indeni ham, er der ikke nogen, der får lov til at påvirke. 

- Den interesse, der er omkring Brøndby, tager vi imod, og den er vi glade for. Så behøver vi ikke altid at være enige. 

- Men jeg håber, at de, der holder med Brøndby, er klar over, hvilken anfører vi har, og hvilken anfører vi er i gang med at bygge og bakker op om det.

Podcast Cover

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud

Hattrick | Afsnit 2

Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.

Læs mere
-14:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

mandag 24. aug

BIF

vs

SIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce