





Utrecht er i gang med en ny æra efter fyringen af Michael Silberbauer.
Søndag var første kamp efter fyringen, og modstanderen hed Feyenoord.
Første halvleg endte 2-1 til Feyenoord, som hurtigt udbyggede føringen i anden halvleg, hvor Santiago Tomas Gimenez gjorde det til 3-1.
Ayase Ueda gjorde det til 4-1 med tyve minutter igen, og så var opgøret endegyldigt lukket.
Til allersidst ville den tidligere OB-spiller Yankuba Minteh dog også lege med.
Offensivspilleren kunne uden problemer runde Utrecht-keeperen, men selvom han havde et helt tomt mål at sigte efter, så ventede han lidt.
En forsvarsspiller kom tæt på Minteh, som besluttede sig for at snyde ham med en skudfinte, før han endelig sendte bolden i et tomt mål.
Det sluttede 5-1 til Feyenoord, som har otte point efter fire kampe. Utrecht, som gav Victor Jensen og Oscar Fraulo et kvarter på banen, er fortsat noteret for nul point.

Utrecht
Feyenoord
Æresdivisionen


























